Handelsbetingelser
| Navn | Risinge Herregård |
| Selskabsform | Enkeltmandsvirksomhed |
| CVR-nummer | 139212676 |
| Adresse | Risingevej 7A, 5540 Ullerslev |
| maria@risinge.dk | |
| Telefon | +45 28 79 73 61 |
| Bestyrer | Maria Brohave Hasselstrøm |
| Ydelser | Møder & Konferencer Hotel & Morgenmad Celebration (fester & selskaber) Event Gavekort til ovenstående |
| Ejer | Charlotte Bille-Hasselstrøm |
Vilkår & Betingelser
Reservation
Din reservation er gældende og bindende ved modtagelse af skriftlig bekræftelse fra Risinge Herregård.
Gæster skal være fyldt 18 år for at reservere et værelse.
Børn under 3 år overnatter gratis, såfremt de sover i en barneseng eller i forældrenes seng. Sengetøj til barneseng skal medbringes.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr.
Priser
Vores priser er per værelse/per nat inklusive moms. Prisen på dit ophold garanteres, når du modtager en reservationsbekræftelse via mail. Der tages forbehold for moms- og afgiftsændringer.
Annullering / ændring
Refunderbar reservation:
Hvis du har valgt en refunderbar reservation, kan du annullere eller ændre din booking indtil kl. 12.00 lokal tid på ankomstdagen. Betaling sker i forbindelse med opholdet.
Ikke-refunderbar reservation:
En ikke-refunderbar reservation kan ikke ændres eller annulleres. Beløbet debiteres kreditkort på reservationstidspunktet.
Enhver annullering eller ændring skal ske skriftligt til info@risinge.dk og er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Risinge Herregård. Vilkår for annullering fremgår af din reservationsbekræftelse.
Ved for sen annullering eller manglende fremmøde, vil der blive opkrævet fuld betaling svarende til prisen for det bestilte.
Hvis Risinge mod forventning ikke kan gennemføre din reservation af årsager, der ikke relaterer sig til force majeure, refunderes det fulde beløb. Risinge Herregård kan dog ikke holdes ansvarlig for yderligere kompensation.
Ved reservation af 8 eller flere værelser gælder særlige betalings- og afbestillingsbetingelser:
- Forudbetaling: 25 % af den samlede pris betales ved booking.
- Restbetaling: De resterende 75 % betales senest 7 dage før ankomst.
- Afbestilling: Indtil 7 dage før ankomst kan reservationen annulleres mod et gebyr svarende til forudbetalingen (25 % af den samlede pris).
- Sen afbestilling: Ved afbestilling senere end 7 dage før ankomst opkræves fuld betaling svarende til prisen for det bestilte.
Ankomst / afrejse
Værelset står til rådighed fra kl. 15:00 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 12:00 på afrejsedagen. Ved overskridelse af afrejsetidspunktet forbeholder Risinge Herregård sig retten til at opkræve betaling for en ekstra nat i henhold til vores gældende priser.
Har du særlige ønsker til værelsesfaciliteter, bedes disse sendes på mail til info@risinge.dk. Disse betragtes først som bekræftet, når du har modtaget en svarmail fra os.
Betaling
Dit ophold betales ved ankomst og vil blive trukket via det kreditkort, som er oplyst ved booking.
Vi accepterer følgende betalingskort: Eurocard, Mastercard, Visa, American Express og Diners. Vi forbeholder os retten til at opkræve et kreditkortgebyr i henhold til gældende lovgivning.
Ved betaling med kort udstedt uden for EU eller et firmakort, vil der blive opkrævet et gebyr.
Parkering
Der er gratis parkering under opholdet.
Force Majeure
Ved ekstreme forhold (force majeure) og/eller andre usædvanlige begivenheder, der umuliggør gennemførelse af opholdet, som f.eks. epidemi, pandemi, strejke, karantæne, grænselukning, krig, vejrforhold og lignende, er Risinge Herregård ikke erstatningspligtig.
Ved annullering af et ophold i tilfælde af force majeure ydes ingen refusion af forudbetalt ophold, og betaling opkræves i henhold til Risinge Herregårds gældende afbestillingsregler.
Glemte ting
Glemte ting eftersendes gerne ved forudbetaling af den dermed forbundne porto. Kontakt derfor hotellet hurtigst muligt, hvis du har glemt noget.
Ansvar for skader
Du bedes efterlade værelset i god stand. Hvis der opstår skader på inventar, forbeholder vi os retten til at opkræve erstatning.
Rygning
Rygning er forbudt indendørs samt på altaner og terrasser tilknyttet værelserne. Udendørs er rygning kun tilladt i de særligt afmærkede områder. Ved overtrædelse af denne regel opkræves et gebyr på 3.500 kr., som dækker omkostninger til ekstra rengøring, udbedring af skader og potentielt udløsning af røgalarmer, hvilket kan føre til evakuering af hotellet og udrykning af beredskabet.
Hvis du har spørgsmål til vores vilkår, er du altid velkommen til at kontakte os.
Privatlivs politik
Risinge Herregård
Risingevej 7A, 5540 Ullerselv
E-mail: info@risinge.dk
Telefon: +45 28797361
Hjemmeside: www.risinge.dk
Ovenstående kaldes herefter ”Virksomheden” i denne privatlivspolitik.
Et af Virksomhedens overordnede mål er at opretholde det højeste niveau af sikkerhed for vores gæster og medarbejdere. Dette gør sig også gældende, når det kommer til beskyttelsen af personoplysninger.
Virksomheden ønsker med denne politik at kortlægge på klar og overskuelig vis, hvordan Virksomheden håndterer dine personoplysninger.
Dataansvarlig
Virksomheden er dataansvarlig.
Virksomhedens kontaktoplysninger er: info@risinge.dk, Att.: Maria Hasselstrøm
Virksomheden udfører al håndtering af personlige data i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Virksomheden leverer en række serviceydelser. For hver enkelt serviceydelse gælder der særskilte vilkår og betingelser.
Når du ved bestilling af en eller flere af disse serviceydelser afgiver dine personoplysninger til Virksomheden, giver du samtidig dit samtykke til, at dine personoplysninger kan behandles af Virksomheden.
Hvordan indsamler Virksomheden personoplysninger?
Virksomheden indsamler personoplysninger således:
- Når du vælger at købe og/eller anmode om en af Virksomhedens serviceydelser.
- Fra personer, der handler på dine vegne.
- På B2B-marked. For eksempel i en salgssituation, hvor der anmodes om tilbud på en af Virksomhedens serviceydelser og/eller anmodes om en samarbejdsaftale.
- Via browser-cookies.
- I forbindelse med brug af Virksomhedens digitale ydelser.
- Fra sociale medier, reklame- og analyseudbydere samt offentlige registre.
- Via TV-overvågning.
Indsamling af personoplysninger samt behandling af disse vil til enhver tid ske i henhold til loven.
TV-overvågning er opsat som en tryghedsskabende foranstaltning for medarbejdere og gæster.
Overvågningen vil som udgangspunkt finde sted ved Virksomhedens indgang.
Hvilke informationer indsamler Virksomheden?
Virksomheden indsamler følgende personoplysninger:
- Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato samt andre almene personoplysninger.
- Kreditkortoplysninger – eventuelt som garanti for din reservation.
- Demografiske oplysninger.
- Købshistorik og andre digitale serviceydelser.
- Feedback via vores kundeundersøgelser.
- Feedback på sociale medier og andre digitale platforme.
- Browserinformationer.
- Videooptagelser (indgangsparti)
Du kan efter eget ønske vælge at give Virksomheden personoplysninger ud over de almene personoplysninger, som du vurderer, kan have betydning enten af sikkerhedsmæssige hensyn og/eller for at give Virksomheden mulighed for skræddersy serviceydelsen specielt til dig.
Det kan fx være oplysninger om:
- Allergi
- Særlige fødevarepræferencer
- Medicinsk tilstand
Onlinekøb med kreditkort
I Virksomhedens bookingsystem anvendes Nets (Netaxcept samt Nets Easy) i forbindelse med brugernes køb af varer og betaling med kreditkort.
Kreditkort oplysninger gemmes ikke af Virksomheden.
Hvad er formålet med indsamlingen?
Virksomheden indsamler udelukkende personoplysninger, som er nødvendige for det formål, der beskrives i de særskilte vilkår og betingelser for den pågældende serviceydelse samt i nærværende persondatapolitik.
Det er den enkelte serviceydelse, der afgør både, hvilke personoplysninger Virksomheden indsamler og formålet med indsamlingen.
Virksomhedens formål med indsamling af personoplysninger kan være et eller flere af følgende:
- Behandling af dine reservationer og køb af Virksomhedens serviceydelser.
- Kontakt til dig før, under eller efter dit ophold.
- Opfyldelse af din anmodning om serviceydelser.
- Forbedring og udvikling af Virksomhedens serviceydelser.
- Tilpasning af Virksomhedens kommunikation og markedsføring over for dig.
- Analyse af din brugeradfærd og re-marketing.
- Tilpasning af samarbejdspartneres kommunikation og markedsføring til dig.
- Administration af din relation til Virksomheden.
- Opfyldelse af lovkrav.
Det juridiske grundlag for behandlingen
Herunder redegøres for de juridiske grundlag, hvorpå Virksomheden baserer behandlingen af dine personoplysninger.
Virksomheden kan fx behandle dine personoplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt, som du er part i. Det kan for eksempel være i forbindelse med hotelophold, mødeafvikling og/eller samarbejdsaftaler.
Ligeledes kan Virksomheden behandle dine personoplysninger for at kunne gennemføre visse handlinger og/eller forberedelser på din anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
Behandlingen kan også finde sted for, at Virksomheden kan forfølge en legitim interesse, medmindre din interesse går forud for dette.
Af legitime interesser, som Virksomheden forfølger, kan blandt andet nævnes statistik, kundeundersøgelser, interesse baseret markedsføring og analyse af generel brugeradfærd med blandt andet det formål at forbedre dine fordele, din oplevelse samt kvaliteten af Virksomhedens serviceydelser.
Oplyser du Virksomheden om særlige præferencer og hensyn såsom helbredsmæssige oplysninger, handicap, religiøs overbevisning eller lignende, bruger Virksomheden oplysningerne til at tilpasse den pågældende serviceydelse efter dine anvisninger samt dit ophold hos Virksomheden generelt.
I nogle tilfælde vil Virksomheden modtage personoplysninger fra tredjepart eksempelvis i forbindelse med en gruppereservation og/eller en individuel overnatning foretaget af tredjepart – eksempelvis af en assistent eller lignende.
I disse tilfælde er den ansvarlige for gruppen og/eller reservationen pålagt at informere de involverede gæster om Virksomhedens vilkår og betingelser samt nærværende persondatapolitik.
Behandling af dine personoplysninger er yderligere pålagt Virksomheden ved lov. Det er fx tilfældet i forbindelse med gæsteregistrering ved check-in, hvor det i lovgivningen fremgår, hvilke personoplysninger Virksomheden er pålagt at registrere.
Dine rettigheder
I henhold til persondataforordningen har du en række rettigheder.
Rettighederne er som følger:
Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger Virksomheden behandler om dig.
Du har ret til at få berigtiget og ajourført de personoplysninger, Virksomheden har registreret om dig.
Du har ret til at få slettet de personoplysninger, Virksomheden har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, sletter Virksomheden alle oplysninger, som Virksomheden ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme.
Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandling herefter ophører, medmindre Virksomheden efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne.
Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.
Du kan ved skriftlig anmodning til Virksomheden enten modtage en udskrift af dine personoplysninger, få ajourført dine personoplysninger, gøre indsigelser eller anmode om at få slettet dine personoplysninger.
Anmodningen skal underskrives af dig og indeholde dit navn, adresse, telefonnummer, e- mailadresse.
Du kan også kontakte Virksomheden, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.
Anmodningen fremsendes til: info@risinge.dk, Att.: Maria Hasselstrøm.
Virksomheden vil inden for 1 måned efter modtagelsen af din anmodning om udskrift fremsende denne til dig.
Ved anmodninger om rettelser og/eller sletning af dine personoplysninger undersøger Virksomheden, om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Virksomheden kan afvise anmodninger, der enten er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssig teknisk indgriben (fx at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller i situationer, hvor den ønskede handling må anses for værende yderst kompliceret (fx anmodninger om oplysninger, der udelukkende findes som sikkerhedskopier).
Hvis du ansøger om en stilling hos Virksomheden
Når du søger en stilling hos Virksomheden, behandles oplysninger, som du har givet Virksomheden i forbindelse med din ansøgning.
Det vil typisk dreje sig om almene personoplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund samt oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse.
Virksomheden bruger oplysningerne til at vurdere, om Virksomheden ønsker at tilbyde dig ansættelse, samt til at kommunikere med dig.
Hvis du bliver ansat i Virksomheden, gemmes dine oplysninger i overensstemmelse med Virksomhedens persondatapolitik for medarbejdere, som du finder i Virksomhedens personalehåndbog.
Ansøgninger fra kandidater, der ikke ansættes, opbevares som hovedregel i 6 måneder, efter afslaget er givet.
Virksomheden kan i visse tilfælde også videregive dine personoplysninger, hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som Virksomheden behandler om dig, enten i forbindelse med opdatering af dine oplysninger, eller fordi du ønsker, at Virksomheden sletter dine oplysninger, kan du rette henvendelse til Virksomheden.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling.
Opbevaringssikkerhed og deling af dine personoplysninger
Virksomheden beskytter dine personoplysninger og har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod uautoriseret offentliggørelse og mod, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
Virksomheden har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, der behandler følsomme persondata og data, der afdækker oplysninger om personlige interesser og vaner. Virksomheden kontrollerer deres faktiske adgang via tilsyn.
For at undgå datatab tager Virksomheden løbende backup af sit datasæt.
I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil Virksomheden underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.
Virksomheden kan i visse tilfælde også være forpligtet til at videregive personoplysninger i henhold til lovgivning eller efter afgørelse fra en offentlig myndighed.
Virksomheden sletter dine personoplysninger, når Virksomheden efter lovgivning ikke længere er pålagt at skulle gemme oplysningerne, eller når der ikke længere er et formål med behandlingen.
Jf. regler i henholdsvis Udlændingebekendtgørelsen og Pasbekendtgørelsen registrerer Virksomheden forskellige oplysninger om gæsterne. For udenlandske gæsters vedkommende skal disse oplysninger gemmes i minimum 1 og maksimum 2 år, mens de for danske gæster skal gemmes i 1 år. Ovenstående er alene med det formål at kunne stille oplysningerne til rådighed for Politiet.
Virksomheden kan legitimt anvende en gæsts e-mailadresse til brug for markedsføring af egne tilsvarende ydelser som den, gæsten har købt, fx en overnatning. Dette forudsætter dog, at reglerne herom i Markedsføringslovens § 10 er overholdt. Det vil bl.a. sige, at gæsten skal informeres om, at fx en e-mailadresse kan blive anvendt til markedsføring, og gæsten skal efterfølgende have mulighed for at frabede sig dette. Desuden kan gæsten let og enkelt efterfølgende framelde sig denne markedsføring.
Udsendelse af nyhedsbreve forudsætter gæstens samtykke.
Cookies
Virksomheden og personoplysninger (privacy policy)
Virksomheden indsamler information om alle besøg på Virksomhedens hjemmeside under overholdelse af gældende lovgivning.
Herunder kan du læse, hvorfor vi indsamler information, og hvad vi bruger den til.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Virksomhedens hjemmeside indsamler oplysninger om brugerne og deres besøg på to måder:
- Ved brug af såkaldte cookies.
- Ved at brugeren selv afgiver oplysninger.
Hvorfor bruger vi cookies?
Hvert eneste besøg på Virksomhedens hjemmeside registreres ved hjælp af cookies. Hver gang, du – eller mere præcist – din computer besøger Virksomhedens hjemmeside, fortæller cookien os om dit besøg.
Cookien fortæller os blandt andet, hvor lang tid du besøger hjemmesiden, hvilke sektioner og hvor mange artikler der bliver læst, om din computer har besøgt os før, hvilken browser og styresystem du bruger etc.
Informationen er anonym og opsamles sammen med informationerne fra alle de andre brugere således, at vi får en statistisk oversigt over brugen af Virksomhedens hjemmeside.
Samtidig sikrer cookies, at du ikke ser de samme annoncer igen og igen, ligesom at alle klik på annoncer registreres.
Derudover bruger vi statistikken i det redaktionelle arbejde med at videreudvikle Virksomhedens hjemmeside.
Hvad er en cookie?
Når du besøger Virksomhedens hjemmeside, modtager din computer automatisk en eller flere cookies, som overføres fra Virksomhedens hjemmeside til din internetbrowser. Herefter registrerer Virksomhedens hjemmeside dit besøg og din anvendelse af hjemmesiden.
En cookie er en lille tekstfil. Den indeholder ingen personlige oplysninger, og informationerne, vi modtager, er derfor anonyme.
De fleste internetbrowsere giver dig mulighed for at slette cookies, blokere for dem eller advare dig og bede om din accept, før der gemmes en cookie.
Alt efter, hvilken browser du anvender, kan du i dens indstillinger og hjælpefunktioner få information om, hvordan du sætter din browser op til at behandle cookies.
Ud over cookies kræver flere af Virksomhedens tjenester, at du udleverer personlige oplysninger.
Generelt beder vi kun om personlige oplysninger, når du fx tilmelder dig vores nyhedsbreve, eller hvis du booker et hotelophold via Virksomhedens hjemmeside.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller klager til Virksomhedens behandling af personoplysninger, kan du henvende dig skriftligt til:
info@risinge.dk, Att.: Maria Hasselstrøm
Eventuelle ændringer af persondatapolitikken meddeles ved offentliggørelse af nye vilkår og betingelser på Virksomhedens hjemmeside.